Aggersborgvikingerne er en lille gruppe vikinger, som er både fascineret og passioneret omkring vikingernes håndværk.
Det vil vi meget gerne dele med resten af verden gennem Aggersborg Vikingehåndværkertræf.
Alle vikinger, der har samme passion omkring deres håndværk, kan søge om deltagelse. Ud over at være dygtige med håndværket, skal aktørerne både kunne udføre deres håndværk på pladsen med det værktøj, metoder mv., der er kendt fra vikingetid og kunne formidle deres håndværk til publikum.
Aggersborg Vikingehåndværkertræf afholdes i et samarbejde mellem Aggersborgvikingerne, Aggersund Borgerforening og Vesthimmerlands Museum samt en lang række sponsorer.