Aggersborg er verdens største ringborg

Aggersborg har en indre diameter på 240 meter, og hele anlægget er langs voldgravens yderkant 288 meter bredt. Mellem volden og graven var et ca 8 meter bredt plant stykke. Graven var ca. 1,3 meter dyb, mens volden var ca. 4 meter høj. Volden var bygget af jord og tørv, afstivet og beklædt med egetræ. Øverst var der et brystværn af træ. Den nuværende vold er lavere end den oprindelige, den er opført i begyndelsen af 1990’erne, og den markerer blot, hvor det oprindelige anlæg lå. De fire hovedgader går, som ved alle de andre trelleborge, fra centrum af borgen og ud mod hvert sit verdenshjørne.

Med de 48 langhus antages det, at der har været plads til op mod 5.000 mand. Husene ligger med tolv langhuse i hver fjerdedel af cirklen. De er alle orienteret i retningen nord/syd eller øst/vest. Af de oprindelige træhuse er kun stolpehullerne tilbage.

Aggersborgs beliggenhed – beskyttet og dog let tilgængeligt med skib – skal ses i lyset af, at Limfjorden på borgens tid var åben for sejlads i tre retninger: vest, øst som i dag, men dengang også mod nord gennem Sløjen.

Aggersborg ligger altså strategisk usædvanligt godt placeret i et trafikknudepunkt, både for øst-vest og nord-sydgående trafik. Men der er stadig uvished om, om Aggersborg var et magtcenter til kontrol af handel og interne stridigheder eller det var en kaserne/træningslejr i forbindelse med Svend Tveskægs plyndringstogter til bl.a. England.

Vikingeborgen Aggersborg

Om Aggersborg (vesthimmerlandsmuseum.dk)
Aggersborg – borg (slks.dk)
Aggersborg: læs mere (vesthimmerlandsmuseum.dk)
DroneoptagelserSet fra luften får man en god idé om borgens imponerende størrelse og ikke mindst strategiske beliggenhed ved et af vikingetidens trafikale knudepunkter, Limfjorden. (vesthimmerlandsmuseum.dk)
Aggersborg – Danmarks største vikingeborg | HANHERRED.DK
Aggersborg: Vikingeskibsmuseet i Roskilde
Aggersborg vikingeborg (kroneborg.dk)
Vikingeborgen Aggersborg (fortidensjelling.dk)