I hele Vesthimmerland har været befolket lige siden stenalderen. Ertebølle er det bedst kendte. Kendt er også Skarpsallingkaret fra bondestenalderen, som er afbilledet på vores 50-krone seddel. Karret blev fundet i 1891 på Oudrup Hede
Mange steder hvor der graves findes der spor fra jernalderen (potteskår, hustomter, grave osv). Det mest unikke fund fra jernalderen er Gundestrupkaret, som blev fundet i Rævemosen.
Fra vikingetiden er Aggersborg nok mest kendt, men andre steder i området, er der også fundet spor af vikinger.
I Ørbæk som ligger lige på den anden side af fjorden (ved Løgstør) lå et af vikingetidens vigtigste møntsteder i Jylland (læs mere).
Ved Louns Sø er der fundet en skat bestående af 108 mønter. Halvdelen var Ørbæk mønter. Der er også fundet spor af langhuse og grubehuse samt masser af spor fra forskellige håndværk (læs mere).
Sydøst for Ranum er der fundet 2 fornemme vikingesværd. Nordvest for Ranum er der fundet en gravplads bestående af over 20 storslåede mands- og kvindegrave fra tiden efter 950 e.Kr. Særligt interessant var fundet af en rig ryttergrav fra tiden kort efter 1000 e.Kr., som indeholdt våben og hesteudstyr (læs mere).
På vestsiden af Salling kan man se omridsene Danmarks eneste kendte bådnauster fra vikingetiden. Nausterne er i dag kun synlige som to lave, skibsformede jordvolde med en længde på 25-28 m (læs mere).
Langs Limfjorden mod øst er de mestkendte områder Sebbersund og Lindholm Høje.